(søndag den 22. marts 2026)
Ingen personer kom noget til, og forureningen var meget minimal. Til gengæld skete der en del materiel skade, da en varebil midt på eftermiddagen søndag skred i grøften på Jernvedvej tæt ved Jernved Mejeri.
Da der var frygt for forurening med udstrømmende benzin i grøften, blev brandvæsnet tilkaldt. Det viste sig dog, at der kun var tale om en smule olie, som blev opfanget med ”kattegrus”, ligesom der var gået hul på en dunk med noget vandopløseligt kemikalie, som ikke var farligt for omgivelserne. Dunken kunne derfor uden problemer fjernes fra bilen.
Hvordan uheldet er sket, står i skrivende stund hen i det uvisse.