(Torsdag den 9. november 2023) Et badeværelse i et hus på Roagervej blev torsdag aften sodsværtet og lettere ødelagt, da et elektrisk apparat kortsluttede og udløste en mindre brand. Heldigvis udviklede ilden sig ikke, da døren til badeværelset var lukket og ilden derfor ikke kunne få næring i form af ilt.

Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe blev tilkaldt, og brandfolkene sørgede for at ventilere huset for røg. Firmaet Recover blev tilkaldt for at gøre huset rent for sodskader.