(Søndag den 9. april 2023) En bålhytte ved en legeplads i Vestergade i Gredstedbro brændte natten til søndag ud.
Da ilden blev opdaget af forbipasserende, der alarmerede brandvæsnet, var hytten overtændt.
Brandvæsnet slukkede ilden med to højtryksrør.
Brandfolkene fik god hjælp af lokale beboere til at finde hurtigt frem til brandstedet, ligesom de lokale beboere kunne fortælle, at der var nyt tag på hytten, som ikke indeholdt asbest.
Der var ikke fare for andre bygninger.