(Lørdag den 10. august) Bådholdet måtte lørdag aften en tur til Ho Bugt, hvor der fra Hjerting Strandvej blev iværksat en eftersøgning.
Forbipasserende mente, at de havde set en mand med en gummibåd være i vanskeligheder langt ude på vandet.
Det viste sig at være en havsvømmer, der var ude på sin sædvanlige svømmetur på 2,5 kilometer. Med sig havde han ganske rigtigt en gummibåd, som han brugte til at have sit tøj og personlige ejendele i.
Manden var ikke i vanskeligheder, og først da han selv gik i land, opdagede han, at han var eftersøgt.