Nyheder og aktiviteter / Tur til Polen

Tur til Polen

Spændende tur til Polen

 
16.000 til speedway.
En brandstation med 1000 årlige udrykninger – heraf 10 udrykninger til frigørelse efter færdselsuheld hver måned.
Det var nogle af de oplevelser og informationer, otte medlemmer af Ribe Brandmandsforening fik, da de kørte 12 timer for at besøge den polske by Torun. En by med godt 200.000 indbyggere og tre brandstationer.
Og en af brandstationerne var netop målet for turen for at se, hvordan de polske kolleger arbejder og se, hvilket udstyr, de har.
At der så også blev tid til at se en match på det lokale speedwaystadion med dansk deltagelse gjorde kun turen ekstra god.
I matchen deltog danske Peter Kildemann, der dog ikke klarede sig særligt godt netop denne aften. Men alene at være sammen med 16.000 fanatiske publikummer, der for 95 procents vedkommende var lokale, er en oplevelse i sig selv, fortæller formanden for Ribe Brandmandsforening, Søren Christensen, og indsatsleder Thomas Laugesen, der var et par af deltagerne i turen, der var arrangeret af Grzegorz Ostrowski, der stammer fra Polen.
Torun har tre brandstationer, hvor hovedstationen har omkring 1300 årlige udrykninger, den næststørste har 1000, mens den mindste har omkring 600. Og det var den næststørste, gruppen fra Ribe besøgte.
Her kunne deltagerne konstatere, at materiellet, brandmændene betjener, er noget bedre end et, der findes på stationen i Ribe.
Den yngste sprøjte, polakkerne har, er fire år gammel. Den ældste er ti år. Den yngste sprøjte i Ribe er til sammenligning 15 år.
Polakkerne arbejder meget med containere, og de har en helt lille by i form af containere, som kan rumme 60 brandmænd. Her kan brandmændene sove, spise o.s.v., og ”landsbyen” bruges bl.a. ved store indsatser i naturen, hvor indsatsen strækker sig over flere dage. En stor bus hører også til materiellet. Den bruges bl.a, ved evakuering ved store brande, ligesom den bruges, når brandmændene skal hentes ind til øvelser.
Stationen, der blev besøgt, har vagthold på 11, der er på døgnvagt konstant, og hertil kommer frivillige, som nærmest er at sammenligne med vore deltidsansatte brandmænd, idet de aflønnes ved indsatser, mens døgnvagtholdene er helprofessionelle.
I stationens udrustning indgår også nogle ”hundebure” De ligner løbegårde til hunde, men det er en labyrint bygget i stålrør. Har lægges der røg ud, og så bruges labyrinten til at tjekke brandmændenes strestærskel.
Det gode materiel skyldes ifølge Søren Christensen og Thomas Laugesen EU, der har sendt mange penge til beredskabet i Polen for at modernisere det.
Også elektronisk er polakkerne godt med med GPS og moderne navigationsudstyr i ale biler, men polakkerne bruger det kun sjældent. Dels kender brandmændene deres by, og dels klager de over, at systemet for ofte svigter. Det skal dog siges, at de ifølge eget udsagn heller ikke er gode til at opdatere det.
Også indsatsledere kendes i det polske, men til forskel fra her rykker indsatslederen først ud, hvis holdlederen ikke mener, at han selv kan klare opgaven.
Er materiellet godt, er lønnen som professionel brandmand til gengæld ikke noget at råbe hurra for set med danske øjne.
Omkring 5.500 kroner er månedslønnen, men det skal så også siges, at det generelt er billigt at leve i Polen.
Som Søren siger: - Jeg tror de 5.500 kroner ganske godt svarer til en polsk gennemsnitsløn.
Efter turen på brandstationen var der speedway, og det sociale samvær blev også dyrket på den særdeles vellykkede tur.
Nedenfor kan du se billeder fra turen.
En lærerig tur til Polen
 
Det var to top moderne brandvæsener med masser af køretøjer og materiale i det hele taget, som mødte ni brandmænd/-kvinde fra Ribe Brandmandsforening, da de besøgte Polen på en studietur.

Besøget gjaldt to brandvæsner. Et mindre og et større i byerne Choszczno med 15.700 indbyggere og 524 udrykninger i 2014, og i Gorzow med omkring 125.000 indbyggere og fem til otte udrykninger dagligt.

På studieturen blev der også lige lejlighed til at kigge på en gang speedway, men det er en anden historie.

Besøget på de to brandstationer medførte, at flere fordomme omkring Polen og det polske beredskab for alvor blev skudt i sænk.

Flere af turens deltagere havde ventet, at de skulle se nogle forældede Bedford og lignende som brandbiler, men de blev overrasket.

Som turens arrangør, Grzegorz Ostrowski og beredskabsinspektør og indsatsleder Thomas Laugesen, siger: - Grejet er helt i orden. Det er overraskende godt og det er bedre, end det vi har her hjemme. Det er meget moderne og de har alt. Det virker ikke, som om der bliver sparet på beredskabet.

- På den station, vi besøgte i Gorzow, har de således tre sæt frigørelsesværktøj. Det er det, vi har i Esbjerg, Bramming og Ribe. De har også både en sky lift og en stigevogn.

Stationen i Gorzow råder også over to både. En stor og kraftig båd samt en noget mindre. De bruges under indsatser på floden.

Der er flere forskelle på organiseringen af brandvæsnet. I Polen er det i de større byer et statsbrandvæsen med døgnvagt, mens det i de mindre byer er baseret på frivillige.

I Gorzow er der to store brandstationer, og den besøget gjaldt, havde 12 på døgnvagt året rundt.

Fælles for de to brandstationer er, at mange af udkaldene går til frigørelsesopgaver. Der sker relativt mange færdselsuheld, og det kan have noget at gøre med vejenes dårlige stand. I Gorzow er cirka halvdelen af udrykningerne til frigørelser.

Styringen af beredskabet er også topmoderne. Der er tale om en form for flådestyring, og vagtcentralen kan ikke alene se, hvor alle køretøjer er, men den kan også følge mandskabet samt se, hvor alle brandhaner er placeret og dermed hurtigt lede personale og køretøjer til vandforsyningen.

A pro pos vandforsyning, så råder stationen i Gorzow over en vandtankvogn – en sættevogn – med plads til 25.000 liter vand. Den kører som en slags områdetankvogn i stil med de støttepunkter, vi tidligere havde. Længste tur, den har været på med fuld udrykning, er 200 km – en tur, der svarer nogenlunde til strækningen fra Ribe til Sorø.

En forskel på organisationerne er også, at i Polen kører indsatslederen ikke ved alarmer. Holdlederne bestemmer, om indsatslederen skal tilkaldes.

En anden forskel er, at nogle af brandfolkene er uddannede paramedicinere, så de kan rykke ud, hvis ambulanceberedskabet er optaget.

Uddannelsen er i øvrigt mere omfattende end her i landet. Det tager to år at blive holdleder, og at blive indsatsleder varer 3 ½ år. Herhjemme tager det henholdsvis fem og seks uger.