Nyheder og aktiviteter / "Koner" lærte om krisehjælp

"Koner" lærte om krisehjælp


Ribe Brandmandsforening har holdt en konedag, hvor teamet var krisehjælp.
I JydskeVstkysten har Susanne Kristine Jensen skrevet nedenstående artikel om emnet, mens bladets fotograf, Annet Bruhn har fotograferet.
Susanne Kristine Jensen har venligst givet os lov til at bruge materialet:
 
 
RIBE: Ildebrand, der ender med en indebrændt person eller en voldsom trafikulykke med et barnesæde i bilen. Alt sammen tænkte episoder, men ikke desto mindre episoder, brandfolkene fra Sydvestjysk Brandvæsen har været ude til og fortsat kan komme ud til. Selvom der er helt faste rutiner for, hvordan der tages hånd om medarbejdernes ve og vel efter disse oplevelser, så er Ribes brandmandskoner nu blevet uddannet i psykisk førstehjælp, så de kan tage endnu bedre hånd om deres mænd og være opmærksomme på de små signaler, der kan vise, om episoderne har sat voldsomme ar.
- Vi vil gerne mindske berøringsangsten omkring de reaktioner, vi ved, vores folk kan få, efter de her episoder. Det er især, når der har været død involveret, at der kan komme stærke reaktioner, forklarer Kjeld Tauman, stationsleder hos Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe.
Derfor er det en helt naturlig del at inddrage brandfolkenes bedre halvdele i arbejdet:
- Det er konerne, vi sender vores brandfolk hjem til efter de her oplevelser, og med et kursus i psykisk førstehjælp skulle de gerne blive endnu bedre til at forstå deres mænds reaktioner, og vide hvad de kan gøre for at hjælpe dem, forklarer Kjeld Tauman.
Fra John Wayne til nu
Da han selv for 30 år siden begyndte som brandmand, var følelser bestemt ikke noget, man snakkede om.
- Så var man jo en blød mand. Det var mere John Wayne-stilen man kørte på, men det er der da heldigvis blevet ændret på med årene. For det kan være hårdt at kapere alle de her episoder, og det er vigtigt at snakke om dem, så de ikke kommer til at fylde for meget efterfølgende.
- Hvis der kommer en reaktion på en voldsom hændelse, er det normalt at personen gennemgår både en chokfase, en reaktionsfase, en bearbejdsningsfase og en ny orienteringsfase, og det er ofte i reaktionsfasen, at brandmændene kommer hjem til deres koner, forklarer Tauman.
Han har fået en særlig TRIM (Traume Risk Management) uddannelse, og ud over at være akut tilkaldeperson i Esbjerg Kommune, hvis nogle medarbejdere har brug for psykisk førstehjælp, så er det også ham, der står for uddannelsen i psykisk førstehjælp af konerne. Her var der fokus på tiden både før, under og efter en krise.
- Det er vigtigt at lytte til personen, der fortæller om, hvad der er sket. Det er vigtigt at få vedkommende til at holde følelserne ude, men forklare hvad de har set og oplevet. Og så er det næsten lige så vigtigt at få folk til at fortælle om tiden op til ulykken. Er der noget på hjemmefronten, på arbejdet eller andre steder, som har udløst den voldsomme efterreaktion.
Det er de redskaber, som brandmandskonerne har fået indsigt i.
- Jeg vil helt sikkert spørge ind til nogle andre ting nu, end jeg tidligere har gjort, når min mand og søn kommer hjem fra en opgave, og være mere opmærksom på deres reaktioner. Jeg har altid spurgt, hvem der var med, men det er jo ligegyldigt. Så jeg vil prøve at være mere konstruktiv og spørge mere ind til det, de har oplevet, forklarer Winie Olesen, der var med til kurset og fortsætter:
- Den nat, hvor det lynede og de var ude hele natten, da tænkte jeg mere på ham i Ø. Vedsted, der havde mistet sit hus, og jeg glemte nok mine to mænd, der ikke havde sovet i 24 timer. Så jeg er nok blevet langt mere bevidst om at bekymre mig om det rigtige og få spurgt ind til det rigtige, så jeg kan mærke efter, om de har det godt eller har brug for hjælp.
For Kjeld Tauman er håbet, at den psykiske førstehjælp, som Sydvestjysk Brandvæsen også udbyder til firmaer og private, om fem år vil være lige så efterspurgt som den almindelige førstehjælp.
- Det har vidst sig, at hvis folk, der har været ude for en voldsom hændelse, modtager psykisk førstehjælp, så er det kun tre-fire procent, der efterfølgende får brug for professionel hjælp, siger han og fortsætter:
- Det handler i bund og grund om at turde gå hen til personen ved siden af, som har det skidt og spørge til, hvad der er sket. Bare det, at nogen lytter, det kan have en kæmpe effekt. Det værste man kan gøre er at vende ryggen til, men det er også vigtigt at vide, at man ikke er uddannet psykolog, hvis der er brug for professionel hjælp er det vigtigt at hjælpe folk videre til det.

Fakta
Ribes brandmandskoner er som de første blevet uddannet i psykisk førstehjælp, så nu har de redskaberne til at hjælpe både deres mænd, kollegaer og andre, hvis nogen kommer ud for en voldsom hændelse, der udløser en reaktion.

Den psykiske førstehjælp sætter man ind lige efter den voldsomme hændelse og inden der muligvis skal professionel hjælp til. Ifølge forskningen bag TRIM, så heler kroppen sig selv i løbet af 30 dage, men der er nogle, der herefter stadig vil have brug for professionel hjælp ved en psykolog for at komme videre. Men hvis der er blevet ydet psykisk førstehjælp viser det sig, at kun i 3-4 procent af tilfældende får folk brug for professionel hjælp efterfølgende.


• Som psykisk førstehjælper er det vigtigste, at man er i stand til at lytte til den person, der har været ude for en krise, og hjælpe med at stille spørgsmål, hvis vedkommende går i stå i sin fortælling. Det er vigtigt at få personen til at tale om det faktuelle ved oplevelsen, og holde følelserne helt ude af samtalen. Det er også vigtigt, at spørge ind til, hvordan personen har haft det før krisen. Er det noget i privatlivet, arbejdslivet eller familielivet, der har udløst den voldsomme reaktion på hændelsen. Nogle bliver beroliget ved berøring, så kan det være en del af den psykiske førstehjælp. Det handler om at respektere folks grænser.



• Husk det er normalt at reagerer på en (for dig) unormal situation.