Ford A

 

Brandmandsforeningens gamle automobilsprøjte

 

Ribe kommunale brandvæsen modtog den gamle automobilsprøjte som nyt køretøj den 7. august 1931 fra firmaet H. Meisner-Jensen, København.

Det var brandvæsenets første motoriseret automobilsprøjte og var frem til 1947 ene om at klare opgaverne. På det tidspunkt havde den kørt 5.000 km over de 16 år.

Først i 60erne blev automobilsprøjten ombygget så en stige kom op at hænge på selve køretøjet. Derved forsvandt mandskabsbænkene på siderne og køretøjet blev derved degraderet til stigevogn i anden udrykning.

Ved indkøb af ny automobilsprøjte i 1975 gik automobilsprøjten helt ud af beredskabet.

 

Bilmærke

Ford 157 - Model AA - Årgang 1931

Type

Automobilsprøjte med "Aster" III vandpumpe 1000 l/m ved 60 m/s

 

Renoveringsarbejdet

Forud for Ribe kommunale brandvæsens 100 års jubilæum i 1990 arbejdede en gruppe brandmænd på frivillig basis på at bringe automobilsprøjten tilbage til den oprindelige tilstand, så den i dag fremstår, som ved leveringen i 193

Sponsorater

I forbindelse med renoveringen har mange støttet brandmandsforeningen økonomisk så det har været muligt at bringe sprøjten tilbage til sit oprindelige udseende. Bl.a. har følgende støttet projektet:

BG Bank, Ribe

Frøss-Herreds Sparekasse

Den Danske Bank, Ribe

Unibank, Ribe

Ribe Turistforening

Ribe Handelsstandsforening

Carlsbergs mindelegat for brygger J.C.Jacobsen



 
 
 
 
De originale nummerplader

I 2008 har Brandmandsforeningen fået faste nummerplader på køretøjet, således at det bliver
lettere at klare de forskellige arrangementer det deltager i.
 
Her ses Hans Jørgensen fra veteranklubben montere de nye sorte nummerplader.
 
 
 
Overdragelse af den gamle sprøjte
 
Den 22. september 1999, blev den gamle Ford A automobilsprøjte officielt overdraget til brandmandsforeningen af det daværende Ribe Byråd.
 
Du kan læse hele overdragelsesdokumentet ved at klikke på billedet til højre. 

 

Arrangementer med deltagelse af Ford A - automobilsprøjten

Siden renoveringen i 1989 har den gamle sprøjte deltaget i utallige arrangementer, som har været til stor begejstring for både små og store "drenge og piger". Her skal nævnes i flæng nogle af arrangementerne:

Julemesse i Ribe Fritidscenter

Juleoptog gennem byens gader hvert år i december

Jubilæumsoptog ved brandvæsenets 100 år, Vejen brandvæsen, Toftlund brandværn, Vojens brandværn, Sønderjysk Brandværns Forbunds 100 år, Güstrows brandvæsens 125 år, Rødding brandværns 75 år, Esbjerg Brandmandsforenings 100 år.

Tulipansfestens optog gennem byens gader hvert år i maj.

Ved Ribe brandmænds runde fødselsdage, bryllupper, sølvbryllupper, guldbryllupper m.v.

Udlånt til Sønderjysk Brandværns Museum i Gram ved flere lejligheder.

Veteranbilløb og Old timer træf ved flere lejligheder

Åbent hus på brandstationen

Specielle arrangementer bl.a. Jernindustriens jubilæum, FDF jubilæum, skoleinspektørs sidste skoledag, blomsterudstilling i Esbjerg Musikhus, torvedage på Skibbroen m.v.

Turistfremstød hvor sprøjten kørte med reklamer for Ribe på Rømø.

Studenterafslutning for Ribe Handelsskole gennem flere år.

På linket herunder kan du se et udvalg af billeder fra ovennævnte arrangementer Ford A - automobilsprøjten har deltaget i.